Mere fokus på småkalve - UDVIKLING

Mere fokus på småkalve - UDVIKLING - SEGES Projektsitet

Formål
Der er behov for en intensiveret indsats for at sikre overlevelse og sundhed blandt småkalve. På trods af flere års arbejde med at reducere kalvedødeligheden, ligger denne fortsat væsentlig over erhvervets målsætning.

Projektets resultater vil bidrage til fornyet fokus på pasningen af den lille kalv. Der udvikles praktisk anvendelige og let håndterbare metoder og procedurer omkring kvalitetssikring af mælken samt fodring af dyrene, som producenten kan anvende i sit management af småkalve. Resultaterne skal bidrage til et fornyet fokus på pasningen af småkalve, som vil resultere i lavere kalvedødelighed og mere robuste kalve – til glæde for både mælke- og slagtekalveproducent.

Der gennemføres følgende udviklingsaktiviteter:

  • Råmælksopbevaring og antistofindhold: Undersøgelse og udvikling af procedurer omkring udmalkning samt opbevaring af råmælk (køl, frysning) og den bakterielle udvikling i mælken.
  • Effekt af pasteurisering af mælken samt undersøgelse af praktisk anvendelige metoder til ”on-farm” antistofbestemmelse.
  • Kvalitetssikring af råmælk og sødmælk: Udvikle klare anbefalinger og protokoller for håndtering og opbevaring af mælken. Revideret SOP for håndtering og kvalitetssikring.
  • Udvikling af fodernormer til småkalve: Der mangler danske fodernormer for småkalve. Med udgangspunkt i udenlandske normer til småkalve udarbejdes der fodernormer for småkalve under danske forhold, som implementeres og afprøves i rådgivningen.

Projektets hovedformål er dermed at omsætte og implementere ny og eksisterende viden i det daglige arbejde med og rådgivningen omkring pasningen af kalve i besætningerne.

Projektets aktiviteter koordineres med projekt ”Mere fokus på småkalve – DEMONSTRATION”.

Side 2
Side 4
Side 6
Artikel fra Magasinet Kvæg, april 2015
Indlæg på KvægKongres 2015 - 24. februar
Artikel fra Magasinet Kvæg, maj 2015
Fodring af kalven har stor betydning for dens produktivitet senere i livet. Det kan derfor godt betale sig at have fokus på kvaliteten af råmælk og sødmælk til kalve.

© 2021 - SEGES Projektsitet